Flisning

I Grundejerforeningen er der indført en flisningsordning.

Der flises to gange om året, i ugen efter påske, og i ugen efter efterårsferien (uge 43).
Hver grundejer kan pr. gang få fliset op til 4 m³ grene. Grenene skal lægges helt ud til vejkanten eller i rabatten.

Ordningen fungerer på den måde, at grene der ønskes fliset, placeres i ugerne umiddelbart inden flisningen, i vejrabatten eller i indkørslen med den tykke gren-ende mod vejen, lange sidegrene lægges på langs af vej-rabatten.

Kun grene flises og største diameter på en gren er 15 cm., udlagt i hele længder, afkort ikke grene ved at skære dem over på midten, sidegrene over 3 cm. afskæres fra hovedstammen.

Bambus, elefantgræs, trærødder samt øvrigt haveaffald flises ikke!
Staudeblomster -potteplanter- rødder- haveaffald- græs-jord og sten må under ingen omstændigheder udlægges i grenebunken, kort sagt, man kan KUN flishugge grene.

NB. Grundejere, der har en større mængde grene end 4 kubikmeter, kan mod egen betaling få dem fliset efter en direkte aftale med gartneren.

Kontakt Tisvilde Anlægsgartneri A/S på telefon 48707108 eller via deres hjemmeside.