Beskæring mod vej og rabat

Fremkommelighed og trafiksikkerhed er vigtigt for alle, som færdes i kommunen. Gundejere, som har ejendomme ud til veje og stier, skal hjælpe med at sikre fremkommelighed og trafiksikkerhed ved at beskære træer, buske og hække langs veje og stier.

Krav til beskæring:
Kravene til fritrumsbeskæring er en frihøjde på 2,80 meter over fortov og rabatareal og 4,20 meter over kørebane og cykelsti. Se tegningen:

Husk at tage højde for, at tyngden fra sne eller regn kan gøre, at grenene hænger meget.
Haveaffald må ikke lægges i skraldespanden, læs her, hvordan du kommer af med dit haveaffald.

Påbud om beskæring:
Gribskov Kommune kan som vejmyndighed give påbud om beskæring, såfremt beplantningen på en ejendom er til gene for trafikken. Beskæring varsles normalt med 14 dage. Hvis varsling om beskæring ikke efterkommes, vil der blive udstedt et påbud. Medfører påbuddet ikke, at grundejeren beskærer sin beplantning, vil kommunen udføre den nødvendige beskæring og sende regningen til grundejeren.

Lovgrundlag:
Beskæringspligten fremgår af Lov om offentlige veje §103 og af Lov om private fællesveje §47.

Henvendelse:
Hvis der er spørgsmål til beskæring af træer, buske og hække langs veje og stier, kan man kontakte:

Teknik, Vej & Forsyning, Gribskov kommune.