Værd at vide-test - DYREKÆRGÅRD

Banner

Grundejerforeningen Dyrekærgård

Indhold :

•Afbrænding
•Affaldshåndtering
•Beskæring mod vej og fortov
•Bjørneklo
•Brændeovne og pejse
•Cykelstier
•Flisning
•Haveaffald
•Rådyrsikre planter
•Hegn og træer
•Støj og græsslåning
•Snerydning
•Sommerhusets benyttelse
•Trafikforhold

En del af oplysningerne på denne side er hentet fra Gribskov Kommunes hjemmeside, hvor der kan findes yderligere
informationer ved at klikke her.

Gå til indhold

Afbrænding af haveaffald

NY LOV - NYE REGLER OM AFBRÆNDING AF HAVEAFFALD

Fra 1. januar 2011 må kun husholdninger i landzonen afbrænde haveaffald fra 1. dec. -1. marts
Med en ny Affaldsbekendtgørelse er der nye regler for afbrænding af haveaffald. Pr. 1. januar 2011 er det kun tilladt for husholdninger i landzonen at afbrænde tørt haveaffald i perioden 1. december til 1. marts.

Det er ikke på ingen måde tilladt at afbrænde haveaffald i byzonen og i sommerhusområder.

Det er dog tilladt af afbrænde Sankt Hans bål Sankt Hans aften og mindre bål bestående af rent tørt træ til rekreative formål på særligt indrettede bålpladser.

Der skal overholdes visse regler og afstandskrav ved afbrænding.

Find folder gældende for husholdninger ved at klikke her.
Find folder gældende for erhverv ved at klikke her.

OBS! Afbrænding af andet affald end haveaffald er forbudt.

Generelt om affaldshåndtering kan findes her: Se her.

Gå til indhold

Beskæring mod vej og fortov

Fremkommelighed og trafiksikkerhed er vigtigt for alle, som færdes i kommunen. Gundejere, som har ejendomme ud til veje og stier, skal hjælpe med at sikre fremkommelighed og trafiksikkerhed ved at beskære træer, buske og hække langs veje og stier.

Krav til beskæring:
Kravene til fritrumsbeskæring er en frihøjde på 2,80 meter over fortov og rabatareal og 4,20 meter over kørebane og cykelsti. Se tegningen:

Husk at tage højde for, at tyngden fra sne eller regn kan gøre, at grenene hænger meget.
Haveaffald må ikke lægges i skraldespanden; læs her, hvordan du kommer af med dit haveaffald.

Påbud om beskæring:
Gribskov Kommune kan som vejmyndighed give påbud om beskæring, såfremt beplantningen på en ejendom er til gene for trafikken. Beskæring varsles normalt med 14 dage. Hvis varsling om beskæring ikke efterkommes, vil der blive udstedt et påbud. Medfører påbuddet ikke, at grundejeren beskærer sin beplantning, vil kommunen udføre den nødvendige beskæring og sende regningen til grundejeren.

Lovgrundlag:
Beskæringspligten fremgår af Lov om offentlige veje §103 og af Lov om private fællesveje §47.

Henvendelse:
Hvis der er spørgsmål til beskæring af træer, buske og hække langs veje og stier, kan man kontakte:

Teknik, Vej & Forsyning
Tlf. 72 49 60 14
E-mail: tvf@gribskov.dk

Gå til indhold

Bjørneklo

Gribskov Kommune har udarbejdet en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i kommunen. Planen fastlægger, hvornår og hvordan bekæmpelsen skal foregå, så den blive så effektiv som muligt.
Indsatsplanen gælder for alle grundejere i Gribskov Kommune, både private og offentlige. Det betyder, at alle grundejere har pligt til at bekæmpe planten effektivt, så den enkelte plante dør og ikke får mulighed for at sprede sig ved at kaste frø.
Det anbefales, at der om nødvendigt bekæmpes med ca. 4 ugers mellemrum i perioden 1. maj til 1. november. Bekæmpelsen skal kontrolleres flere gange i løbet af en sæson.

Kæmpebjørneklo skal dog være bekæmpet inden følgende frister (som kan blive ændret, efterhånden som Gribskov Kommune får mere erfaring):
•Uden brug af pesticider: Første gang inden den 1. juli, anden gang inden den 15. august og sidste gang inden den 1. oktober.

•Ved brug af pesticider: Der skal sprøjtes første gang inden den 5. juni, og sprøjtningen skal gentages senest 10 dage efter. Inden den 1.oktober skal evt. overlevende planter rodstikkes.

Her kan du læse mere:
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Gribskov Kommune kan ses her.
Sådan bekæmpes kæmpebjørneklo. Pjece fra Gribskov Kommune.
Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Gå til indhold

Affaldshåndtering

I den gamle Helsinge Kommune sorteres dagrenovation i bioaffald og restaffald. Bioaffald er som hovedregel det, der engang har været en del af en levende organisme.
I sommerhusområder i hele kommunen sorteres dagrenovation ikke i bioaffald og restaffald. Dog sorteres der i visse områder i Tisvilde, men dette omfatter ikke Dyrekærgård-området. Her benyttes affaldsstativ med plastiksæk, der bliver afhentet ugentligt (p.t. om torsdagen).

Sortering af genanvendelige materialer og farligt affald fra dagrenovationen:
Alle borgere, erhverv og institutioner har i henhold til Regulativ for husholdningsaffald i Gribskov Kommune pligt til at sortere papir, pap, glas, farligt affald og haveaffald fra dagrenovationen. De genanvendelige materialer kan afleveres på genbrugsstationerne.

Skraldemanden kan afvise at afhente affald, der ikke er sorteret godt nok.

Manglende afhentning:
Hvis du ikke har fået afhentet din dagrenovation eller har spørgsmål, kan du kontakte

Teknik, Vej & Forsyning
Tlf: 72496014.

Gå til indhold

Bortskaffelse af haveaffald

Kompostering:
En meget god og nyttig måde at anvende haveaffald på er at hjemmekompostere det. Haveaffald, herunder græs, blade og kviste er meget velegnet til kompostering. Det omsættes hurtigt til muld, der kan anvendes til jordforbedring i køkken- eller prydhaven. Større grene kan hugges til flis og anvendes i komposten eller udlægges i bede, hvor det holder på fugtigheden.

Aflevering på genbrugsstationen:
Har du ikke mulighed for at kompostere dit haveaffald der hjemme, kan du aflevere haveaffald i begrænset omfang på kommunens genbrugsstationer:

Industrivej 4, Helsinge, Telefon 48 79 30 32

Ved bortskaffelse af større mængder haveaffald, det vil sige mere end der kan være på en personbiltrailer, kan Gribskov Kommune, Telefon 72 49 60 14, henvise til en godkendt affaldsmodtager.

Afbrænding af haveaffald: Klik her.

Gå til indhold

Hegn og træer

Hegn:
Hegnet omkring en ejendom kan være reguleret af lokalplaner, tinglyste deklarationer eller andre lokale regler som skal overholdes. For Dyrekærgård området er reglerne fastsat i den deklaration, der blev udarbejdet i forbindelse med udstykningen af området. Deklarationen kan i sin helhed ses her.

Om hegn står der i deklarationen, at

"Hegn skal være levende hegn, ikke over 1,80 m højt, således at der ikke må etableres hegn som raftehegn, plankeværk eller stolper med tråd eller net. Indtil levende hegn er opvokset, er parcelejerne berettiget til at etablere midlertidigt hegn (støttehegn), bestående af 2 tråde fastgjort på stolper.
Hver af naboerne kan kræve, at der sættes hegn i fælles skel, idet det bemærkes, at grundsælgeren for så vidt angår parceller, der ikke er solgt eller som er taget tilbage, ikke har hegnspligt eller har nogen pligt til at deltage i udgifterne ved opsætning af hegn. Mod vejen har den enkelte parcelejer fuld hegnspligt.
Hegn mod vej og sti skal plantes 30 cm fra skel.
I øvrigt påhviler der parcelejerne hegnspligt efter lovgivningens almindelige regler."

Hegn i skel:
Hegn imod vej skal plantes i overensstemmelse med deklarationen, og de skal klippes som vist i kommunens vejledning om beskæring mod veje og fortov (klik her).
Hegn imod nabo er et fælles anliggende. Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Et hegn mellem ejendomme er en del af naboskabet, og såfremt reglerne i deklarationen overholdes, kan naboerne i fællesskab selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud.

Skel:
Kan man ikke blive enig med sin nabo om, hvor skellet mellem ejendommene er, eller kan man ikke finde skelpælene, skal man henvende sig til en landinspektør, der kan foretage den nødvendige opmåling og afmærkning med skelpæle.

Hegnsyn:
Kan man ikke blive enig med sin nabo om et fælleshegn, skal reglerne i Hegnsloven bruges. Naboer, som ikke kan blive enige om udformningen af hegn mellem to parceller, kan anmode om en hegnsynsforretning. Fastlæggelse af skel er ikke et anliggende for hverken kommunen eller Hegnsynet. Naboer skal være enige om skellets placering, eller skellet skal være afmærket, for at Hegnsynet kan foretage en hegnsynsforretning.
Hegnsynet består af tre politisk valgte medlemmer, som medvirker til at opnå et forlig mellem parterne. Er det ikke muligt at opnå forlig, afsiger Hegnsynet en kendelse om hegnets udformning. Du kan læse om selve hegnsynet ved at klikke her.

Træer:
Enkeltstående træer hører ofte ikke ind under Hegnsloven. Hvis man mener, at naboens træer skygger, drysser eller at grenene vokser ind over ens grund, og man ikke kan blive enig med naboen om at ændre forholdet, har man kun mulighed for at indbringe sagen for domstolene.
Som hovedregel er det altid ejer, der er forpligtet til at imødegå naboulemper fra egne træer eller beplantning, og ejer skal beskære grene, såfremt træet vokser ind over ejendomsskel og beskadiger det fælles hegn eller generer færdslen med redskaber og køretøjer, der er nødvendige for ejendommens drift.
En nabo kan, efter forudgående behørigt at have varslet ejeren, beskære grenene.
Er træerne
•tætte fra jordhøjde og ca. 2 meter op,

•har de en hegnende funktion, så de kan holde mennesker og dyr ude,

•udgør de i en væsentlig del af skellets længde,

•er de ensartede og af samme størrelse, og

•står de på række inden for 1,75m fra matrikelskel,
er der sandsynligvis tale om et hegn, og hegnslovens bestemmelser kan bringes i anvendelse.
Er man uenig med sin nabo om træer, der efter de ovenstående retningslinier udgør et hegn, kan man indbringe sine påstande til afgørelse ved Hegnsynet, som efterfølgende ved en hegnsynsforretning kan afgøre sagen.

Vejledning om hegnsynsforretning:
Se www.hegnsloven.dk, hvor selve lovteksten og blanket til anmodning om hegnsyn kan hentes. Det er meget vigtigt, at en anmodning om hegnsyn altid indeholder samtlige de oplysninger, som jf. vejledningen skal fremgå af anmodningen. Det er parternes egen pligt at oplyse sagen og fremsende alle de dokumenter, som støtter dem i deres påstand.
Påstanden skal nøjagtigt og konkret beskrive det resultat, som man ønsker hegnsynets hjælp til at opnå, og beskrivelsen skal være så klar, at der ikke kan herske nogen som helst tvivl om sagens indhold.
Det er kun det konkrete spørgsmål vedrørende hegnet, som hegnsynet tager stilling til. Hvis ikke problemet er omfattet af hegnsloven afvises sagen af Hegnsynet, og udgiften for hegnsynet på 1125,- kr. pålægges klager.
Yderligere generel vejledning kan fås på telefon: 7249 6009, eller ved skriftlig henvendelse på e-mail til plan-byg@gribskov.dk.

Gå til indhold

Snerydning

I Gribskov Kommune udføres snerydning og glatførebekæmpelse efter det vedtagne vinterregulativ.
Kommunen varetager driften af de kommunale veje, herunder snerydning og glatførebekæmpelse, og har et stående beredskab i vinterperioden 1. november - 31. marts. Snerydning af kommunens veje sker i en prioriteret rækkefølge. De veje, som har størst trafikal og geografisk betydning, ryddes først. Private fællesveje ryddes ikke af kommunen.

Grundejeres pligt i snevejr:
Alle grundejere skal rydde for sne og bekæmpe det glatte føre på fortovet ud for deres ejendom.

Private fællesveje:
På private fællesveje skal alle grundejere rydde for sne og bekæmpe det glatte føre på vej og fortov. Snerydning og glatførebekæmpelse på private fællesveje er sidestillet med pligten til at vedligheolde vejen. Opfyldes pligten til snerydning og glatførebekæmpelse ikke, kan den pågældende grundejer blive draget til ansvar.

By- og sommerhusområder:
Ejere af ejendomme i by- og sommerhusområderne skal rydde sne og glatførebekæmpe på vejarealet ud for ejendommen.

Gode råd til bekæmpelse af sne og glatføre:
Køb grus eller salt i god tid.
Ryd evt. sne af først og spred derefter grus eller salt.

Gribskov Kommune har tilsynspligten med hensyn til at sikre, at grundejerne overholder deres forpligtelser. Er der spørgsmål vedr. snerydning eller glatførebekæmpelse, kan man kontakte

Teknik, Vej & Forsyning
Græsted Stationsvej 8
3230 Græsted
Telefon: 72 49 60 14
Telefon- og ekspeditionstid: Mandag-onsdag 9-15, torsdag 9-17, fredag 9-13
E-mail: tvf@gribskov.dk

Læs også kommunens pjece Snerydning og glatførebekæmpelse.

Gå til indhold

Sommerhusets benyttelse

Sommerhuse som helårsbolig:
Ejere af sommerhuse må ikke have fast adresse i deres sommerhus fra 1. oktober til 31. marts, med mindre de er pensionister eller har fået dispensation. Fra den 1. oktober til 31. marts må de kun overnatte i sommerhuset under kortvarige ferieophold af højst 3-4 ugers varighed, dog højst 13 uger i alt.
Har ejeren adresse i sit sommerhus den 1. oktober, vil kommunen kræve, at han flytter til en helårsbolig inden den 14 oktober. Bliver kommunens anvisning ikke fulgt, skal kommunen indgive politianmeldelse, og der vil blive afkrævet dagbøder, indtil sommerhuset fraflyttes.

Dispensation:
Kommunen kan i særlige tilfælde give dispensation, så et sommerhus kan anvendes til helårsbolig. Dispensation bortfalder ved ejerskifte, eller såfremt boligen ikke længere bliver brugt til helårsbeboelse. En tilladelse eller en dispensationen kan også mistes, såfremt der ikke er gjort brug af tilladelsen tre år i træk.

Tilladt for pensionister:
Pensionister må bo i deres sommerhus året rundt, såfremt de: • Har ejet ejendommen i mindst 8 år,
• er fyldt 65 år,
• er pensionsmodtagere (herunder tjenestemandspension), der er fyldt 60 år,
• er førtidspensionister eller
• er efterlønsmodtagere.

Det er desuden en betingelse, at ejendommen er i ordentlig stand.

Udlejning af sommerhus:
Sommerhuse kan frit udlejes, dog maksimalt i 30 uger om året. Det er også tilladt at udleje 1-2 fritidsboliger, såfremt man som ejer selv benytter husene nogle uger om året, og udlejningen ikke har karakter af erhvervsvirksomhed.

Myndighed på området:
Kommunen varetager sagsbehandlingen på området.

Lovgrundlag:
De gældende love og regler om helårsbolig og sommerbolig (Planlægningsloven) kan læses på Retsinformations hjemmeside.
De gældende love og regler for sommerhusudlejning kan læses i Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering mv. på Retsinformations hjemmeside.

Gå til indhold

Brændeovne og pejse

Opsætning af brændeovn:
Brændeovne skal anmeldes til og godkendes af skorstensfejeren. For Dyrekærgårdområdet er det Skorstensfejermester Michael Bredgaard på telefon 48 71 23 86.

Brug af brændeovne:

Korrekt fyring:
Miljøstyrelsen har gennem flere fyringssæsoner gennemført landsdækkende informationskampagner om korrekt fyring i brændeovne, senest med kampagnen "Tag grønt ansvar, når du fyrer - har du styr på din brændeovn?"

Fire simple fyringsråd:

1.Brug rent og tørt træ
2.Sørg for rigeligt luft
3.Fyr lidt ad gangen
4.Gå ud og tjek - røgen skal være næsten usynlig.

Der kan læses mere om brændeovne og hensigtsmæssig fyring på www.grontansvar.dk, der redigeres af Miljøstyrelsen.

Nye regler for fyringsanlæg, som er installeret efter den 1. juni 2008:
Ifølge de nye regler i brændeovnsbekendtgørelsen er det efter den 1. juni 2008 et krav, at en nyinstalleret brændeovn eller lign. fyringsanlæg - hvad enten det er nyt eller brugt - skal være afprøvet på et laboratorium for at se, om det lever op til de nye grænseværdier for blandt andet partikelforurening. Er det tilfældet, udsteder laboratoriet en prøvningsattest, som ejeren skal fremvise for skorstensfejeren, når installationen skal godkendes. Prøvningsattesten er dokumentation for, at fyringsanlægget overholder de nye miljøkrav. De nye regler gælder ikke for fyringsanlæg fra før den 1. juni 2008, såfremt de ikke nedtages og genopsættes.
Der kan læses mere om de nye regler her.
I pejse og brændeovne må der kun fyres med rent og tørt træ:
•Brænde, grene, groft træ, ubehandlede brædder, stolper, planker o.l.
•Imprægneret træ, træ med maling, lim- og plastikholdigt træ samt koks og kul må ikke brændes. Savsmuld, spåner og flis må kun anvendes i specialfyr, der er forsynet med den fornødne automatik til brændselsdosering og lufttilførsel.
•Der må under ingen omstændigheder brændes dagrenovation eller andet affald - eksempelvis mælkekartoner - i private fyringsanlæg.

Hvordan skal træbrændslet være?:
•Træet skal være tørt, dels for at få en god forbrænding og dels for at udnytte træets brændværdi.
•Fugtigheden må ikke overstige 15-20%, og træet må ikke på nogen måde være overfladebehandlet.
•Træet tørrer hurtigst, hvis det saves i stykker af passende længde og flækkes. Træet skal have en passende - ikke for stor - dimension til fyrstedet. Et passende tværmål er mellem 5 og 10 cm.
•Træet kan tørres i det fri, men det bedste er at afdække brændestakken mod vand fra oven. Den hurtigste tørring opnås ved at stable brændet skiftevis på langs og på tværs, således at der kan komme luft ind i brændestakken.
•Træet bør lagres i mindst 1-2 år, afhængig af træsort.
•Tunge træsorter som fx bøg og eg skal lagres længere end lette træsorter som fx gran og fyr.

Fyring og pasning af fyringsanlægget:
•Træet skal bryde i brand så hurtigt som muligt og må ikke ligge og ulme. Det er vigtigt, at forbrændingen får den nødvendige luft. Brændslet må ikke ligge i for tykke og kompakte lag.
•Fyring med træbrændsel bør kun finde sted, når der er overvågning af forbrændingen og justering af spjæld for regulering af lufttilførsel. Herved opnås den mest økonomiske og miljømæssigt bedste forbrænding.
•Der skal være sikret en tilstrækkelig lufttilførsel til det lokale, hvor fyrstedet er placeret. Lukkede fyrsteder skal være tætte.
•Følg brugsanvisningen nøje med hensyn til optænding og indstilling af luftspjæld. Fyrstedet renses grundigt for sod - 1 gang årligt for pejse og 1 gang om måneden for brændeovne og tokammerkedler - eller efter behov afhængigt af, hvor meget fyrstedet benyttes.
•Sodafsætning kan være tegn på en dårlig forbrænding, og et beget sodlag (glanssod) er udtryk for dårlig forbrænding. Dannelse af glanssod betyder, at der er meget stor risiko for skorstensbrand.
•I tilfælde af skorstensbrand: Luk helt for lufttilførsel til fyrstedet og tilkald brandvæsenet på tlf. 112.
Gener fra fyringsanlægget:
Modtager kommunen klager over røggener, vil kommunen eller skorstensfejeren i første omgang syne fyringsstedet for at afhjælpe generne. Vurderer kommunen på baggrund heraf, at der er tale om væsentlige gener, kan der stilles yderligerer krav, selv om de generelle regler og grænseværdier ellers overholdes. Det kan dreje sig om forhøjelse af en skorsten, begrænsede fyringsperioder, forbud mod fyring under specielle vejrforhold eller krav til selve brændslet.

Gå til indhold

Cykelstier

Der er mange gode muligheder for cykelture omkring Tisvilde. Der er udgivet en række foldere, der fortæller mere om en række afmærkede ture. Her er vist tre ture, der bruges med udgangspunkt i Tisvilde. Klik på billedet af den folder, som du vil se i fuldt format.

Tisvildestien
Nordkyststien
Pøleåstien

Gå til indhold

Trafikforhold

Oversigtsservitut:
På alle hjørnegrunde er der jf. deklarationens pkt. 8 tinglyst en oversigtsservitut på 15 x 15 m målt langs kørebanekanterne. På oversigtsarealerne må der ikke bygges, ligesom der heller ikke må være beplantning af nogen art, der er højere end 1 m over en flade gennem de tilstødende vejbaners midte.
Denne bestemmelse er indført med hjemmel i Privatvejslovens afs. 3 (Private fællesveje i byer og bymæssige områder), §26, stk. 2, hvor der står "I forbindelse med udstykning m.v., jf. § 29, stk. 1, kan vejmyndigheden til sikring af oversigtsforholdene som nævnt i § 29, stk. 2, ved ekspropriation pålægge ejendomme, der ikke ejes af den eller de grundejere, som foretager udstykningen m.v., servitut om fri oversigt".

Gribskov Kommune lægger stor vægt på, at oversigtsforhold i vejkurver og vejkryds er i orden, og at rabatten er ryddet, således at alle trafikanter og ikke mindst fodgængere kan se den trafik, der kommer fra de tilstødende veje, således at uheld kan undgås.

Gribskov Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, der kan ses her.

Sten i rabatten:
Ifølge Lov om offentlige veje § 102 og Privatvejslovens § 49 er det ulovligt at anbringe faste genstande på vejarealer uden kommunens godkendelse. Dette gælder også store sten i rabatter.
Rabatter er et færdselsareal, hvor fodgængere kan gå eller træde til side, når biler passerer. På ubelyste veje eller i rabatter med højt græs kan sten være farlige for fodgængere. Rabatter skal endvidere kunne anvendes af kørende til undvigemanøvrer.
Sten i rabatten kan forårsage skade på såvel mennesker som køretøjer, da de kan være svære at se i mørke, og da de kan være dækket af højt græs. Sker der uheld på vejarealet, som medfører skader, kan det betyde bøde- og erstatningsansvar.

Vigepligt:
Alle vejene i foreningens område er omfattet af Færdselsloven. Da der ikke er er tilkendegivet andet ved særlig afmærkning, betyder det bl.a., at reglerne om højre-vigepligt er gældende. Denne regel fremgår af Færdselslovens kapitel 4, hvor der i § 26 bl.a. står:

Stk. 4. Når kørende i andre tilfælde færdes på en sådan måde, at deres færdselsretninger skærer hinanden, har føreren af det køretøj, der har det andet køretøj på sin højre side, vigepligt (højre- vigepligt).

Stk. 5. Kørende, som har vigepligt, skal på tydelig måde ved i god tid at nedsætte hastigheden eller standse, tilkendegive, at de vil opfylde vigepligten. Kørslen må kun fortsættes, når det under hensyn til andre køretøjers placering på vejen, afstanden til dem og deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe.

Tomgangsregulativ:
I Gribskov Kommune er der i medfør af miljøministeriets bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992, §§ 15 og 20 stk. 2, vedtaget følgende regulativ for adgang til at lade motoren i holdende køretøjer være i gang (tomgangskørsel):

§ 1 Regelsæt
Stk. 1. Motoren i holdende motorkøretøj, herunder knallerter (cykler med hjælpemotor) må ikke være i gang længere end nødvendigt og højest i 1 minut.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, så længe motorkøretøjer befinder sig i trafikkø, eller så længe det af køretøjets anvendelse efter dets funktion er nødvendigt at udnytte motorens trækkræft til af- og pålæsning, komprimering og afhentning af affald tilvejebringelse af trykluft eller i lignende specielle tilfælde. Undtagelse fra bestemmelsen er endvidere udrykningskøretøjer, samt den motoranvendelse som er påkrævet i forbindelse med reparation og justering af motor.

§ 2 Håndhævelse Overtrædelse af bestemmelserne i §1 straffes med bøde og håndhæves af politiet, jfr. retsplejelovens §108 stk. 1.

Gå til indhold

Flisning

I Grundejerforeningen er der indført en flisningsordning. Der flises to gange om året, i ugen efter påske, og i ugen efter efterårsferien (uge 43).
Hver grundejer kan pr. gang få fliset indtil 4 kubikmeter grene.

Ordningen fungerer på den måde, at grene, der ønskes fliset, i ugerne umiddelbart inden flisningen placeres i rabatten mod vejen med rodenden mod vejen. Kun grene flises og største tilladte diameter på en gren er 15 cm. Den tidligere regel, om at længden på grenen skulle være ca. 1 m, er ikke længere gældende.

Bambus, elefantgræs, trærødder samt øvrigt haveaffald flises ikke!

Grundejere, der har en større mængde grene end 4 kubikmeter, kan mod egen betaling få dem fliset efter direkte aftale med gartneren på tlf. .

Gå til indhold

Støj

Støj fra motorsave og -plæneklippere.

Gribskov Kommune har ikke udarbejdet et regulativ for brug af støjende, motordrevne redskaber, værktøj og lignende, men grundejerforeningerne under Landliggersammenslutningen har vedtaget nogle enkle regler.

Grundejerforeningen Dyrekærgård henstiller på baggrund heraf, at grundejerne overholder følgende tider for brugen af disse redskaber:

Hverdage: Kl. 10 - 12 og 15 - 18.
Søn- og Helligdage: Kl. 10 - 12.

Forebyggelse af problemer:
Det er ofte lettere at undgå problemer, end det er at løse dem. Prøv derfor at forebygge ved at tænke på, om du selv generer dine naboer. Vurder, om dine aktiviteter kan være til gene for omgivelserne.

En evt. klage over støj fra motorsave og plæneklippere o.l. skal rettes til grundejerforeningen.

På Gribskov Kommunes hjemmeside kan man læse mere om, hvordan man skal forholde sig med hensyn til gener
fra Røg, støj og møg samt klager over disse og andre miljøforhold.

Gå til indhold